Mødestederne

Den genfundne Sportsplads i Tåning

På sportspladsen over for Tåning gamle Skole blev der i 2024 etableret et hyggeligt mødested med navnet ”Den genfundne Sportsplads”.

Her kan både de lokale – og de øvrige forbipasserende – slå sig ned til leg på tarzanbanen, på gyngerne og i hængekøjerne – samt tage et spil kryds-og-bolle og hygge i den store bålhytte med bål og grill. Mødestedet ligger i læ af den omkringlæggende skov, som indbyder til fri leg ned til den snoede bæk. Der er både multtoilet og parkering direkte ved sportspladsen.

Fra Den genfundne Sportsplads er der adgang til skønne vandreture mod shelterne ved Tåning Å, Sortholmsvej samt Præstegårdsstien. 

Booking: Hvis du ønsker at reservere Den genfundne Sportsplads til fødselsdagsgæster eller lignende, kan du hænge en seddel op i bålhytten et par dage før. Alternativt kan du sende en sms til 2460 2452.

Læs om Tåning og Horndrups historie her.

Mødestedet i Ejer

I den hyggelige landsby Ejer blev det lokale mødested åbnet i august 2023. Alle er velkomne til at bruge legepladsen med gynge og sandkasse samt bålhytten og grill. Der er parkering direkte ved mødestedet.

Adresse: Ved Kæret 7

Brugsen i Tebstrup

dagli brugsen

I hjertet af Tebstrup fik Ejer Bjerge sit første mødested i 2022 ved Brugsens parkeringsplads. Her er borde-bænkesæt, hvor besøgende kan nyde udsigten til det middelalderlige voldsted, der ligger bag parkeringspladsen. Det øvrige område er udsmykket trælameller, som vi kender fra Ejer Bavnehøj.

 Adresse: Horsensvej 101

Mødestedet i Ris

Der arbejdes på at etablere et mødested i Ris