Øverst ses Tåning gamle skole i med sportspladsen i baggrunden. Nederst til venstre er det Tåning Brugsforening, og nederst til højre Tåning Andelsmejeri.
Tåning landsby og sogns historie går langt tilbage i tiden, og her er fundet menneskelige aktiviteter, gravpladser og flintredskaber fra oldtiden. Selve landsbyen er grundlagt i jernalderen – mest sandsynlig i tidsrummet mellem år 0 og 500 e.Kr. Tåning hører dermed til blandt de ældste landsbyer i Danmark, hvilket kan ses på endelsen ”-ing” i navnet.
Horndrup er af yngre dato, da den er grundlagt i vikingetiden (800-1050). Den er en såkaldt ”udflytterby” fra Tåning.
Kirken
Tånings betydning understreges af kirken, som helt uden sammenligning er den ældste bygning i byen. Nationalmuseet mener, at de ældste dele af Tåning Kirke er bygget i 1240-erne, det vil sige ret sent i den store stenkirkerejsningsperiode 1100-1250.Det ses af, at korbuen mellem skib og kor er forholdsvis bred.
Kirken er med tilbygningerne tårn og våbenhus et harmonisk eksempelpå en dansk landsbykirke. Ud fra byggematerialerne falder den ind under kategorien ”frådstenskirke” sammen med 102 andre her i landet. Frådsten er en kalksten, der dannes ved kildevæld. Tåning Kirke har sikkert tidligt stået i forbindelse med Øm Kloster, hvilket fremgår af kloster-krøniken.
Tåning Kirke, som er byens ældste hus, byder den dag i dag ind til gudstjeneste og kulturelle arrangementer og udgør stadig rammen om livets store begivenheder for rigtig mange mennesker.
Tåning som krongods
I 1560 overgår Tåning fra klostergods til krongods, og i 1573 oprettes eget birk (mindre retskreds) for de tre sogne: Voerladegård, Tåning og Hylke. Det menes, at Tåning har haft det fælles tingsted. Det har været en sand glanstid for sognet.
Rytterdistrikt og skoler
Tåning sogn er i tidens løb blevet underlagt Det Skanderborgske Rytterdistrikt.
Omkring år 1720 fik Tåning Sogn en af Frederik d. 4.’s rytterskoler. Rytterskolen gjorde tjeneste indtil 1915 og er i dag en privat bolig i Tåning.
Efter århundredeskiftet blev rytterskolen for lille. I 1915 blev skolen over for Den genfundne Sportsplads opført med skolebygning og gymnastiksal mod vest og inspektørbolig mod syd. Skolebørnene havde idrætsundervisning og boldspil på sportspladsen over for skolen.
Skolen blev nedlagt i 1968 og fungerer i dag som to private boliger. De lokale børn kører med skolebussen til Ejer Bavnehøj-skolen.
Brande
Tåning by har været hjemsøgt af store brande tre gange. Værst gik det i 1744, hvor næsten hele byen nedbrændte – på nær kirken og skolen, der var de eneste bygninger, der havde hårdt tag. Årsagen til ildens opkomst blev ”omtrent”opklaret, da en tigger ved navn Søren Pedersen blev dømt ”på mistanke” og fik livstid i ”jern og arbejde” i Viborg Tugthus.
Gårdene i Tåning
Udskiftningen, hvor gårdene flyttede ud af landsbyerne, startede i 1795 i Tåning. De fleste beboelseshuse blev bygget i 1796. Udskiftningen var dog ikke komplet, da flere af de store gårde stadig ligger i byen den dag i dag – og har jordlodder flere forskellige steder – fordelt på mark, eng og skov.
Den kommission, der foretog udskiftningen, blev af en mand trakteret med ål fra Fuldbro Mølle, for at samme mand kunne få lov til at blive boende i byen. En anden mand benyttede samme traktement for at lov til at flytte ud på marken. Bagefter blev det oplyst, at en afgørelse der gik i retning af begges ønsker, allerede var truffet, før ålene var blevet serveret.
Treårs-krigen
Under Tre-års-krigen(1848-51) var Tåning besat af tyske tropper fra 23. maj til 25. juli 1849. Ikke alle soldater opførte sig lige pænt. Efter krigen blev tabene opgjort til cirka 600 rigsdaler, men man blev kun godtgjort med 140 rigsdaler. I forbindelse med besættelsen blev to danske dragoner dræbt – henholdsvis i ”Fuldbro Mølle-passagen” og på Horndrup Mark.
Sogneråd og kommuner
Landboreformerne blev begyndelsen til store forandringer i Tåning by og sognet. I 1841 og 1867 blev der oprettet lokalt selvstyre, hvor Tåning gik sammen med Ousted og dannede Ousted-Tåning Sogneråd.
Den tilstand varede til 1970,hvor sognerådet blev lagt sammen med Skanderborg, der pr. 1. januar2007 blev udvidet til en storkommune sammen med Hørning, Galten og Ry kommuner.
Huse og erhverv i Tåning
Under højkonjunkturen omkring år 1900 blev mange af de gamle bindingsværksgårde og huse erstattet af murstenshuse.
Forsamlingshuset blev bygget i 1895 og fik og har stadig stor betydning for det fælles liv. Forsamlingshuset er renoveret i 2023 og fungerer den dag i dag som et vigtigt, lokalt samlingspunkt.
Man fik fælles vandværk i 1907, hvortil Horndrup blev tilsluttet i 2004.
Der kom en Brugs til byen i 1910, og den ophørte i 1982 men fortsatte som købmandsbutik indtil lukningen i 1990.
I 1916 blev andelsmejeriet på Tåningvej bygget. Det lukkede i 1967 og gik i den følgende tid i forfald, indtil der kom nye ejere, der gennemrenoverede bygningerne til værelsesudlejning, festsal m.v.
Der ligger stadig flere af de store gårde i Tåning by, som desuden også har huset en karetmager, tømrer, murer, smed, savværk og skomager.
Som i resten af landet har forandringerne i Tåning været størst de sidste 40-50 år. Stadig i midten af 1900-tallet var Tåning en landsby, hvor så godt som alle beboere levede af landbruget eller dertil knyttede beskæftigelser.
Det gælder naturligvis i første række bønderne på gårdene og de karle og piger, der hjalp til her. Men også smeden, tømreren, mureren, karetmageren, skomageren og mejeriet arbejdede for landbruget. Disse håndværkere boede i og virkede ud fra husene på bygaden. Øvrige huse var beboet af landarbejdere, fodermestre og aftægtsfolk.
Landbruget
Siden 2.verdenskrig har landbrugsproduktionen været presset på prisen, og derfor har det været nødvendigt at mekanisere, rationalisere og specialisere produktionen.
For at udnytte stordriftsfordelene har det været påkrævet at reorganisere strukturen i landbruget – med andre ord at sammenlægge og nedlægge ejendomme.
I dag er der kun en lille håndfuld gårde tilbage i Tåning og omegn, hvor landmanden er fuldtidsbeskæftiget. Han er måske alene tilbage, da også konen er ude på arbejdsmarkedet for at supplere indkomsten. Resten af de godt en snes gårde i Tåning har enten jorden bortforpagtet eller er såkaldte nedlagte, fritids- eller hobbylandbrug, hvor hovedindkomsten hentes uden for gården.
Beboere i Tåning
I Tånings beboelseshuseer der kommet nye borgere, som ligeledes henter deres indkomst uden for landsbyen ved at arbejde i og pendle til Skanderborg, Aarhus eller Horsens.
Udviklingen kan også ses i befolkningstallet:
- I 1930 var der 486 indbyggere i sognet
- I 1955 var der 421 indbyggere i sognet
- Pr. l. januar 2005 var det faldet til 306 indbyggere i sognet
Levemulighederne er blevet færre på landet, men folketallet på omkring 300 har faktisk ligget ret stabilt den sidste snes år. Og det giver måske anledning til at konkludere, at Tåning er ved at have tilpasset sig de nye tider. Landbruget er trådt noget i baggrunden, og befolkningens sammensætning afspejler i dag mere den danske befolkning som helhed, hvad angår beskæftigelse, og det er måske ikke så galt.