Legepladser i Ejer Bjerge

Der findes mange forskellige legeplads i Skanderborg Kommune, her i blandt dem i Ejer Bjerge. Ved landsbyordningen er der legeplads fra vuggestuen til klub – Noget til alle aldre. Samt der findes også en lille offentlig legeplads i Tebstrup.

Legepladsen på Landsbyordningen

På Landsbyordningen Ejer Bavnehøj leger børn i alle aldre hver dag på den fine legeplads, som er tilknyttet børnehaven og vuggestuen.

Men når dagen er slut – og i weekenderne – bliver legepladsen ikke lukket. Den kan nemlig frit benyttes uden for Landsbyordningens åbningstid – til fri leg og hygge for alle legebørn i Ejer Bjerge. Husk blot at behandle legepladsen, som om den var din egen – og husk at rydde op efter dit besøg.

I skolegården ligger den fine multibane, som indbyder til alle slags boldspil – og den er ligeledes åben hele ugen.

Landsbyordningens legeplads og multibane finder du på Risvej 28.

Legepladsen på J. P. Sørensens Vej

Legeplads i Ejer Bjerge

I hjertet af Tebstrup ligger den offentlige legeplads på stien ved J. P. Sørensens Vej. Her er rutchebane, legehus og gynger – og en bænk til de voksne. Legepladsen kan benyttes i alle døgnets timer. Husk at rydde op, så legepladsen er klar til de næste legelystne børn og voksne efter dit besøg.

Legepladsen ligger ved siden af J. P. Sørensens Vej 20.

Læs mere om Landsbyordningen Ejer Bavnehøj her

Læs mere om Dagplejen i Ejer Bjerge her