Vi føler, at vi har boet her altid
Hvem?
Ingelise og Johannes Flensted-Jensen sammen med den islandske fårehund Assipå seks år.
Hvor har I slået jer ned?
Ingelise og Johannes, som begge er pensionister, bor i et parcelhus på Bavnevænget i Tebstrup.
Hvorfor Ejer Bjerge?
Ingelise og Johannes boede i et tre-plans-hus i Skanderborg midtby, da de begyndte at kigge sig om efter et nyt sted at bo:
”Vores ben kunne ikke længere klare at bo i et hus med trapper, og vi kiggede derfor efter et et-plans-hus i Skanderborg midtby. Men faktisk var de fleste huse her i mindst to plan – og samtidig meget dyre. Derfor begyndte vi at se efter hus uden for byen, fx i Fruering, Søballe og så altså Tebstrup. Og det viste sig hurtigt, at vi fik meget mere kvalitet og hus for pengene her i Ejer Bjerge. I Tebstrup fandt vi et et-plans-hus, der passede os som fod i hose, med den rigtige beliggenhed, masser af fantastisk udsigt og en overkommelig have”.
Hvornår flyttede I hertil?
Ingelise og Johannes flyttede ind på Bavnevænget i efteråret 2017
Hvad med fritiden – bruger i Ejer Bjerges foreninger?
Parret er meget betagede af den smukke natur i Ejer Bjerge:
”Vi bruger rigtig meget tid i naturen heromkring, og vi er stadig på ”opdagelse” i de mange smukke steder herude. Vi er endnu ikke kommet i gang med foreningslivet, men vi synger stadig i to kor i Skanderborg og så spiller vi golf”.
Hvordan med nabolivet og de lokale generelt? Hvordan har det været at være ny i Ejer Bjerge?
Allerede da Ingelise og Johannes var i gang med at male huset ved indflytning, blev de budt velkommen:
”Vi har fået en utrolig fin modtagelse, både af de nærmeste naboer og af grundejerforeningens formand, som kom med vin og en orkide, da vi gik og malede! Det har været meget overvældende og positivt. Og især Johannes kender allerede mange i kraft af sit engagement i de aktive grupper herude”.
Er der noget, der har overrasket jer, efter I er flyttet til Ejer Bjerge?
Ingelise og Johannes har igennem deres liv boet flere forskellige steder, men:
”Det der har overrasket os mest er, hvor hurtigt det er gået med at få følelsen af, at her har vi egentlig boet altid – selvom vi kun har haft adresse her i godt og vel et halvt år”.