Vi er en lille og hyggelig SFO for børnene i 0., 1. og 2. klasse. I SFO’en har vi fine rammer omkring os både ude og inde, som vi dagligt nyder godt af.
Når børnene tjekker ind efter skoletid, er der både mulighed for at lege med vennerne, slå sig ned ved bordet med frugt og brød, spille brætspil eller gå i gang med en aktivitet i det kreative hjørne.
I de mørke og kolde måneder af året tilbyder en af de voksne hver dag leg, bevægelse og forskellige aktiviteter i vores store hal.
Vi bruger hele skolens udeareal i SFO-tiden, og når du henter dit barn i SFO’en kan det både være i gang med aktiviteter inden for – eller være i gang med at gå på stylter udenfor, lave pandekager over bål eller spille bold på vores multibane.
Vi sender gerne børnene direkte fra SFO til fritidsaktiviteterne her på matriklen – fx kor og aktiviteter i idrætsforeningen RTI. Afhængigt af årstiden kan børnene gå til fx fodbold, håndbold, badminton, dans, gymnastik mm. i vores dejlige hal eller på sportsbanerne efter SFO, og skulle det knibe med at få sportstøjet på, hjælper de voksne i SFO’en med det.
Læs mere om SFO’en her