Ejer Bavnehøj-gruppe – Spejderne på Toppen

Ejer Bavnehøj gruppe er en spejdergruppe under KFUM, som har eksisteret siden 1975. Vi er cirka 40 spejdere i alt, og der er altid plads til flere – både børn og voksne.

  • Spejderliv kan ikke beskrives med ord, men kan kun opleves i virkeligheden
  • Spejderliv foregår i tæt kontakt med naturen
  • Spejderliv foregår i et nært fællesskab med spejderkammeraterne

Så kom og bliv grøn spejder sammen med os! Vi holder til i Dalskoven i Ris (Dalskovvej 12), hvor vi har en flot hytte på en stor grund, der ligger lige ved skoven.

Vi er en aktiv del af lokalsamfundet i Ejer Bjerge og deltager med forskellige aktiviteter til mange arrangementer i løbet af året, blandt andet Majmarked ved Brugsen i Tebstrup og Nytårsparade i Ovsted Kirke.

Til spejdermøderne er vi inddelt efter alder, og på vores hjemmeside kan du se, hvilken spejdergren, du skal være spejder i.

Vi tager på sjove ture både med spejdergrenen, men også med hele gruppen.

Du behøver ikke være startet i skole for at starte til spejder – for allerede som tre-årig kan du gå til familiespejder sammen med mor eller far.

Du er velkommen til at starte når som helst, uanset årstid.

Vi glæder os til at byde dig velkommen.

Kontakt:

Mail: formand@ebspejder.dk

: