Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Koncert og foredrag med INUANIMA

februar 18 @ 19:00

Gratis
Koncert og foredrag med INUANIMA
Onsdag 18. februar
Koncert i Tåning kirke kl. 19
Foredrag i Tåning forsamlingshus kl. 20.15
Fri entré
INUANIMA er en musik- og performance – duo bestående af Aviaja Lumholt (inuit/dansk) og Igor Rado (balkan/dansk). Deres musik er inspireret af shamanistiske traditioner fra deres egen oprindelige kulturarv, inuit, Balkan og skandinavisk, med håndtrommer, guitar, keys og sang på både grønlandsk og deres eget “Magic Language”. De vil denne aften spille deres musik, som de beskriver som en hyldest til det multikulturelle og den positive sameksistens mellem naturen og mennesket. Inuanima er duoens ord for “Alting’s Sjæl”
Lige bagefter koncerten (ca. kl. 20.15) giver INUANIMA et foredrag i Tåning Forsamlingshus. Aviaja Lumholt vil som foredragsholder fortælle om sine barndoms-år blandt grønlandske fangere og trommesangere/åndemanere i Qaanaaq, nord for den amerikanske base, Pituffik, og om Sassuma Arnaa/ Havets Moder og Angakkoq/Åndemanerens rejse ned til hende, og hvordan man kan tolke myten psykologisk transformerende og healende. Aviaja drager paraleller til nutidens Grønland/Danmark forhold, hvor der også er behov for healing på det politiske plan. Til foredraget vil der være billeder og video plus underlægnings musik af Igor Rado.
AVIAJA LUMHOLT er en grønlandsk/dansk sanger, pianist, komponist, performer, trommesanger og maskedanser. Hun har en kandidatgrad fra Rytmisk Musikkonservatorium i København og er uddannet i maskedans fra det grønlandske teater Tuukkaq. Hun voksede op i både Grønland og Danmark og har også boet i Japan, Tyskland og USA. Hun bor nu i København. I 1996 modtog hun Roland Musikprisen for at blande inuitisk trommesang med moderne musik. Aviaja har udforsket inuitisk kultur og naturfilosofi på mange ophold i især Nordgrønland og har afholdt musik- og maskedansworkshops i flere lande, herunder Grønland, Danmark og Alaska. Hun har været medvirkende på mange albums, film- og teatermusik, tv-shows og i radioen og optrådt med kunstnere fra hele verden.
IGOR RADO er født og opvokset i Danmark med forældre fra det tidligere Jugoslavien. Han har en kandidatgrad i filmkomposition fra Det Danske Musikkonservatorium. Han er producer, multiinstrumentalist, sanger, sangskriver, performer og videomager. Han har arbejdet som filmskuespiller i danske tv-serier, blandt andet The Killing 2 og Livvagterne. Siden 2019 har hans arbejde været fokuseret på duoen INUANIMA, hvor han udforsker inuitkultur, især den grønlandske trommesang og maskedans.

Detaljer

Dato:
februar 18
Tidspunkt:
19:00
Pris:
Gratis

Arrangør

Ovsted, Tåning, Hylke kirker

Sted

Tåning kirke

SKAL DIT ARRANGEMENT OGSÅ MED I KALENDEREN?

 

  • Mailen skal indeholde enten et link til en omtale af arrangementer på jeres egne platforme eller en beskrivelse af oplysninger om sted, tidspunkt, evt. tilmelding og pris plus andre relevante oplysninger
  • Send det gerne i rigtig god tid før arrangementet